FAB’s 80-års fødselsdagsfest

Kære beboer og medarbejdere i FAB.

Den 7. februar 2026 har FAB 80-års jubilæum. Dette fejrer vi, ved en stor fest

lørdag den 6. juni 2026 fra kl. 12.00 til kl. 16.00, Kocksvej 15

for alle vores beboere samt ansatte i FAB. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen, så du er klar til en uforglemmelig fest.

Det vil være en dag med dejlig mad og drikke, musik og masser af festlige aktiviteter for både børn og voksne.

OBS. P-tilladelse er suspenderet i vores afdelinger på Kocksvej og Lundeparken denne dag, men vær opmærksom på, at der kun er et begrænset antal parkeringspladser, hvorfor vi opfordre alle der kan gå hertil, om at gøre det.

For at sikre, at så mange som muligt nemt kan komme til arrangementet, har vi sørget for, at man kan melde sig til buskørsel fra følgende afdelinger: Maglehøjparken, Ventevej, Markleddet/Rugskellet, Foderstofgården og Heimdalsvej. Bussens rute og ca. tider vil blive offentliggjort via opslag i opgangene og på FAB’s hjemmeside senest en uge før arrangementet, når vi ved hvor mange der skal med.

Prisen per deltager er kr. 25,00, som bedes betalt kontant ved tilmeldingen.

Tilmelding kan ske i selskabslokalet, Falkenborgvej 8A, torsdag den 15. januar 2026 mellem kl. 17.00 og 18.30, ved årets afdelingsmøder (tidligere kaldet beboermøder), hos din varmemester tirsdag den 27. januar 2026 mellem kl. 9.00 og kl. 10.00 (på varmemesterens kontor i afdelingen), samt sidste tilmeldings-mulighed på hovedkontoret torsdag den 5. februar 2026 mellem kl. 17.00 og 18.00.

Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke efter herefter.

NB. Dette arrangement er en lukket fest, kun for beboere med folkeregister registrering i en af FAB’s afdelinger.

Husk at medbringe BEGGE tilmeldingsblanketter ved tilmeldingen. Invitationen er omdelt i alle postkasser.

Vi glæder os til at se en masse glade beboere til en herlig festdag.

De bedste hilsener,

Festudvalget