Kære Jer, tak fordi I er en del af FAB.
I dag fejrer vi en ganske særlig milepæl.
Vi markerer 80-års jubilæet for FAB Frederikssund – en boligforening, der gennem otte årtier har været med til at skabe hjem, tryghed og fællesskab i Frederikssund.
Den 7. februar 1946 blev Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) stiftet. Som i dag hedder FAB.
Danmark stod dengang ved begyndelsen af en ny tid. Landet var netop kommet ud af 2. verdenskrig, og efterkrigstiden var præget af både udfordringer og håb. Der var mangel på boliger, men der var også en stærk vilje til at bygge fremtiden op igen.
Da de første boliger i Frederikssund Andels Boligforening blev bygget i 1946, var de mere end blot mursten og tagsten. De blev nemlig et symbol på genopbygning efter krigen, men også tryghed og troen på et bedre liv.
Her kunne familier skabe en hverdag og se fremad med håb og optimisme.
Gennem de otte årtier har vi I FAB udviklet os. Nye boliger er kommet til, nye generationer og tilflytter er flyttet ind, og samfundet har ændret sig.
Men én ting som har været den samme: Ønsket om at skabe gode boliger og gode rammer for vores beboere.
FAB er og skal forblive et godt sted at bo. Uanset om man bor alene eller sammen med andre.
Fordi et hjem er mere end de fire vægge, man bor indenfor. Det er de mennesker, man møder på stien, i opgangen og på fællesarealerne. Det er følelsen af at høre til. Det er hjælpen fra naboerne, når man har brug for den, og smilet, når man mødes i hverdagen.
Og netop fællesskabet og naboskabet er noget af det, der gør FAB til noget særligt i dag.
I vores boligselskab findes der levende fællesskaber, hvor i beboere mødes på tværs af alder og baggrund. Her er strikkeklubber, hvor garn og gode historier går hånd i hånd. Her er bankoaftener med spænding, grin og hyggeligt samvær. Her er fredags-hygge, hvor naboer mødes og afslutter ugen sammen. Der er børne latter på vores legepladser. Og der er mange andre aktiviteter, som skaber liv, glæde og sammenhold.
Det er disse fællesskaber, der gør et boligselskab til et sted, hvor mennesker trives.
Vi ser hver dag eksempler på det gode naboskab. Naboer, der hjælper hinanden, holder øje med hinandens hjem, når vi er ude og rejse, deler en kop kaffe eller en øl over hækken, på bænken, giver en hånd med, når der er behov for det.
Det er de værdier, som ikke kan måles i mursten eller kvadratmeter, men som har uvurderlig betydning for naboskabet og livskvaliteten.
Vi er heldige at vi har de mest fantastiske medarbejder i FAB, der arbejder i den ånd der blev skabt for otte årtier siden. Uanset om de ansatte arbejder inde eller ude. Er de en del af os og vores historie. Og fra min stol som formand er jeg stolt af at se de arbejder med FAB i deres hjerte. Og de gør det godt for alle os der bor i FAB.
Derfor kan vi med stolthed sige, at FAB er et godt sted at bo. Og Ikke kun på grund af boligerne, men på grund af menneskene. På grund af fællesskabet. På grund af det sammenhold, som gennem generationer og otte årtier, har været en del af FAB.
Vi skylder en stor tak til alle dem, der gennem årene har været med til at skabe og udvikle FAB. Til medarbejdere, bestyrelser, beboerdemokrater, frivillige og samarbejdspartnere. Men først og fremmest til beboerne og ansatte, som hver eneste dag er med til at skabe liv og fællesskab i boligområderne.
Når vi i dag fejrer 80 år, fejrer vi derfor ikke kun en boligforening. Vi fejrer mennesker, relationer og fællesskaber. Vi fejrer historien, men også den fremtid, vi sammen skal skabe.
Lad os løfte glasset for de mennesker, der byggede fundamentet i 1946, og for dem der holder hjulene i gang, og for de kommende generationer, FABs Børn og tilflytter, som skal føre historien videre. Lad os være stolte af de 80 år, der er gået. og glæde os til fremtidens FAB
Skål – og hjertelig tillykke med de 80 år!
Formandens tale til FAB Frederikssunds 80-års Jubilæum 6/6-2026