Der er en del af jer beboere, der har meldt tilbage, at det var rart med info, der kom via mit Sommerskriv i sommer. Derfor får i dette vinterskriv, da der er lidt nyheder.
Først vil jeg gerne sige tak til jer alle sammen for at tage godt imod varmemestrenes nye telefontid.
Som er alle hverdage fra kl. 7.00-9.00. Sms der skrives efter kl. 9.00, kan I forvente svar på næste hverdag.
Administrationen holder juleferie fra den 21. december 2025 og er retur igen den 5. januar 2026.
Varmemestrene vil, som de plejer, sørge for at sneen bliver fjernet.
Hvordan de ellers arbejder i perioden, vil fremgå af infotavlerne for den enkelte afdeling.
De arbejder ikke i weekender og helligdage (udover snerydning).
Datoer for Afdelingsmøder (tidl. beboermøder) kan du finde allerede nu i Organisationsbestyrelsens referater under bilag til referat 021025.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til og takke alle jer, der har holdt den gode tone over for vores medarbejdere. Dette kan dog stadig godt blive bedre. Og vi taler selvfølgelig også pænt til vores naboer og bestyrelser.
Har du noget din afdelingsbestyrelse skal vide, så skal du skrive et brev til dem og aflevere det i deres postkasse. De bestyrelser der ingen postkasse har, skal du lægge det i formandens postkasse.
Bestyrelsen skal ikke kontaktes på hverken Facebook eller andre sociale medier. Her skal der heller ikke tales grimt om FAB eller deres ansatte.
Hvis du har noget, du ønsker, vi skal se på i organisationsbestyrelsen, kan du kontakte din afdelingsbestyrelse, så vil de bringe det videre. Og det vil blive drøftet under punktet: Nyt fra afdelingerne. Underskriv gerne med navn, adresse samt e-mail.
Vi ser frem til endnu et godt år i FAB i 2026, hvor alle behandler hinanden med respekt og venlighed, så FAB fortsat kan være et rart sted for alle.
Du og din familie ønskes en dejlig Jul og et godt Nytår
Kira Svedstrup, Formand, Organisationsbestyrelsen