Søg

Der blev den 24. marts 2024 afholdt Erindringscafe i Foderstofgården, hvor alle der havde lyst til at deltage var velkomne.

Mange mødte op og der blev lystigt fortalt gode historier, vist billeder og hygget.

Skulle du have været forhindret, men stadig have lyst til at fortælle din historie, så er du velkommen til at kontakte Anne-Marie Jørgensen eller FAB’s kontor.

Anne-Marie Jørgensen, som er historiker og arkivleder ved Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver, er vokset op i en af boligforeningens lejligheder. Hun vil fortælle om arkivernes indsamling af lokale erindringer og vise fotos fra både boligforeningens, egne og arkivernes gemmer.

Arbejdernes Andels Boligforening blev stiftet i februar 1946. Initiativet kom fra fagbevægelsen, som gerne ville gøre noget ved boligmanglen i Frederikssund. Det begyndte med Nørreparken og op gennem de næste årtier blev der bygget næsten 1000 boliger til foreningens medlemmer. Navnet blev siden ændret til Frederikssund Andels Boligforening – FAB.